Lige nu arbejder jeg på en interviewbaseret debatbog om forholdet mellem forskellige grupperinger i det danske samfund defineret af synes på indvandrere, specifikt muslimer. En grundlæggende pointe i bogen er, at vi benytter muslimer som en form for katalysator i diskussionen om, hvad det vil sige at være dansker. Vores holdning til muslimer, om vi ser forskellighed som en samfundsmæssig styrke, eller om vi er bekymrede for Danmarks fremtid, er med til at skabe identiteter, som påvirker politik, samfund og synet på hinanden.
Bogen tager udgangspunkt i interviews med begge fløje – og med dem, som vi kategoriserer som muslimer. Og så kigger den på, hvordan vi opbygger en forståelse af hinanden og os selv, hvilke dynamikker, som definerer debatten og de kategorier, vi forstår verdenen ud fra.
Metode- og organisationsudvikling i social-psykiatrien
I 2018 startede jeg på Helheden som projektleder og analytiker. Her arbejder vi på et metodeudviklingsprojekt, som skal åbne institutionen mere op for omverdenen i samarbejde med lokalrådet. Vi har mere spontane tiltag, som rundboldarrangementer og bålaftener, der uden de store forpligtelser engagerer folk fra Darum – byen og Helheden. Samtidig arbejder vi på nogle lokaludviklende projekter, som et skulturprojekt, der udvikler et område ved diget til et fællesskabsområde, hvor folk kan mødes til fællesspisning og – sang, historiefortælling og meget andet. Vi har også planer om at starte en gårdbutik.
Alt dette udvikler Darum som by – og det skaber en platform, hvor Helhedens beboere kan byde ind med deres styrker, som organisatorer, praktiske udøvere, hyggeonkler, og meget andet. Mit arbejde er delvist som projektleder at facilitere arbejdet, men også som analytiker at følge medarbejderne og beboerne, og at systematisere og udfordre deres arbejde og udvikling, så vi til sidst står med et metodekatalog, som konsoliderer vores arbejde og muliggør at andre kan drage nytte af vores erfaring.
Jeg arbejder derfor meget bredt som analytiker med spørgeskemaundersøgelser, afholder workshops, samler data gennem logbøger, ligesom jeg formidler gennem hjemmesiden, artikler og diverse rapporter.
Langeland og frivilligheden
Da jeg kom tilbage til Danmark, ville jeg gerne tæt på naturen, så jeg flyttede til Langeland, hvor jeg arbejdede på frivilligcentret som projektleder i et vikariat. Her kom jeg igen rigtig tæt på det konkrete arbejde, og de mennesker, som det betød noget for, hvilket jeg havde savnet.
I fritiden blev jeg formand for etableringen af landsbyklyngen, som samlede frivillige tiltag i kommunen med henblik på at løfte sammen og skabe noget synergi. Jeg begyndte også at male igen efter mange års pause. Det var nok den smukke natur og roen, som gjorde, at det føltes nødvendigt.
Grønland og arbejdsmarkedet
Med bogen godt udgivet havde jeg opnået, hvad jeg havde sat mig for, og vidste ikke helt, hvad det næste skulle være. Det viste sig, at det skulle være Grønland, hvor jeg blev ansat i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked som analytiker og projektleder.
Det var spændende arbejde at være med til at udvikle lovgivning og sidde med analyseopgaver, som skulle have en direkte effekt på Grønlands fremtid. I fritiden nød jeg naturen i fulde drag og kom med i bestyrelsen for kunstforeningen Neriusaaq. Det var dog utroligt langt fra Danmark, hvor jeg gerne ville tilbage og slå mig mere ned.
Bog om politik og religion i Egypten
Det havde været yderst forvirrende at flytte til Egypten tilbage i 2004. Religion, samfund og dialog var helt andre størrelser, end dem jeg var vant til i Danmark. Der var udgivet en del bøger om forskellige i religøse doktriner, men meget lidt om, hvordan dialogen var påvirket af den verden, som den udleves i.
Jeg satte mig derfor for at få min Phd udgivet i en omskrevet form, for at skabe større forståelse for disse forskelle – og dermed mindre forvirring i dialogen. Bogen skulle rumme alt det, som jeg havde haft behov for, da jeg lige flyttede til Egypten i sin tid.
Og det synes jeg faktisk, at den gjorde, da den udkom i 2015 fra I.B. Tauris med titlen: Christian-Muslim Relations in Egypt: Politics, Society and Interfaith Encounters.
Ph.d. i socialpsykologi og sociologi
I 2010-12 boede jeg i London, hvor jeg skrev min Ph.d. om dialog, religion og politik i Egypten, tilknyttet universitetet SOAS.
Religion og politik spiller sammen på en noget anden måde, end i Danmark. Der er ikke en stat, som sikrer den brede befolkning i Egypten, hvorfor folk søger tryghed og sikkerhed blandt familie og i deres religiøse tilhørsforhold. De religiøse ledere er derfor forpligtigede til at sikre deres egne – både i det åndelige og verdslige – hvilket giver dem megen politisk indflydelse. Den koptiske pave repræsenterer de kristne over for præsidenten, og præsten sikrer folk lokalt.
Det er meget forskelligt fra Danmark, hvor dialogen i højere grad var baseret på samtaler om det religiøse mellem troende – og ikke, som i Egypten, på diplomatiske relationer mellem de religiøse ledere. Det skabte en del forvirring mellem danskere og egyptere, som gik i dialog med hinanden, hvorfor jeg skrev min Phd om, hvordan dialog, religion og politik hænger sammen i Egypten.
Ved siden af forskningen repræsenterede jeg de Phd-studerende, hvor vi blandt andet fik etableret en doctoral school. De Phd-studerende var også ofte ensomme. De kom fra hele verdenen og skulle arbejde meget selvstændigt, hvorfor vi startede en social gruppe, hvor de kunne føle sig hjemme.
Dialogarbejde i Egypten
2004-10 boede jeg i Egypten, hvor jeg arbejdede med dialog mellem kristne og muslimer. Her fungerede jeg som projektleder og etablerede blandt andet fora, hvor unge mennesker kunne tale frit på tværs af religiøse skel.
Det var lettere sagt, end gjort, da det ikke var normalt at tale om religionen. Folk forventede, at de ville komme op at toppes. Det skete dog ikke. Samtalerne skabte større forståelse, og mange var forundrede over, at andre religioner faktisk gav god mening. Frygten var der dog stadig blandt deltagerne, da de fleste var bange for, at de ville komme i det hemmelige politis søgelys.
Ved siden af arbejdet med at etablere dialoggrupper læste jeg mig ind på det egyptiske samfund for at forstå, hvad dialog er i Egypten. Arbejdet førte til bogen Om Dialog: Den dialogiske Ånd og Forståelsen af det Anderledes – og senere til min Phd.
Teologi og projektledelse
Andre menneskers ve og vel har altid været min drivkraft. Jeg læste derfor i sin tid teologi, da man som præst skal være der for mennesker i deres største og mindste øjeblikke – og samle et fællesskab, hvor vi kan vokse og udvikle os.
Det var specielt etikken og filosofien, som optog mig – ligesom jeg var meget engageret i frivilligt arbejde. Vi startede blandt andet Aarhus NGO Forum – en parablyorganisation, som samlede NGO-verdenen i Aarhus til større arrangementer, som f.eks. årlig tilstedeværelse på Skanderborg Festivallen og Hungermarchen. Hungermarchen var et samarbejde med kunstneren Jens Galschiøt, hvor vi byggede 24 statuer af udsultede drengebørn og turnerede land og rige med dem for at protestere nedskæringerne i ulandsbistanden.